Mange håber, at den grønlandske undergrund er nøglen til økonomisk velstand. Men lige så mange frygter, at det ender i en kvælende oliepøl ligesom i Den Mexicanske Golf.
NUUK: Når jeg står op om morgenen og drejer på persiennerne i min vakantbolig i Nuussuaq, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, hvad jeg ville se, hvis vinduet var en katalysator 50 år ud i fremtiden.
Ville store limousiner glide forbi på vejen? De små farverige etagehuse overfor være erstattet af store palæer med hver deres arktiske oliesheik? Og boreplatforme tårne sig op i bølgerne et par hundrede meter væk fra min vakantbolig?
Eller ville vandet i fjorden være en tyk sort plamage? Vejens asfalt være hullet som en ost, og etagehusene dårligt vedligeholdt, fordi alle pengene i den grønlandske Landskasse er gået til at rydde op efter et olieudslip?
Mange håber, at udvindingen af Grønlands undergrund rummer nøglen til økonomisk uafhængighed af Danmark. Men lige så mange frygter, at de store olieselskaber tænker mere på bundlinjen i deres regnskaber end miljøet.
Fiskeriet er Grønlands største erhverv. Torsk, rejer og andre fiskeprodukter tegner sig for omkring 90 procent af landets eksportindtægter. En stor befolkningsgruppe formår også at leve med en årsindtægt under 100.000 kroner, fordi de selv kan fange deres aftensmad.
Et olieudslip ville altså ikke blot få konsekvenser for miljøet. Mange ville også skulle gå sultne i seng. Og Landskassen blive til et bundløst hul, fordi en stor del af skatteindtægterne i så fald ville blive erstattet af udgifter til offentlig forsørgelse af arbejdsløse fiskere.
Prøveboringerne
Chancen for prøveboringerne denne sommer resulterer i et oliefund er beskedne. Ifølge Råstofdirektoratet er sandsynligheden for, at det sker 7-12 procent. Oddsene fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser er lidt mere optimistiske. Her lyder det på 15-20 procent.
Men selv hvis det skotske olieselskab Cairn Energy finder olie, er udsigten til en selvbåren grønlandsk økonomi lang. De mest optimistiske skøn vurderer, at olieprojekterne tidligst giver overskud i 2025-29. Tidligst.
Dertil kommer, at selvstyreaftalen udtrykker klare regler for, hvordan sådanne indtægter skal deles med Danmark, indtil det årlige bloktilskud til Landskassen er udelukket fra det regnestykke.
Dertil kommer, at selvstyreaftalen udtrykker klare regler for, hvordan sådanne indtægter skal deles med Danmark, indtil det årlige bloktilskud til Landskassen er udelukket fra det regnestykke.
Og først når det sker, vil Grønland være økonomisk uafhængig af Danmark. Så der går nok en rum tid, før arktiske oliesheiker triller forbi min vakantbolig i limousiner
Bloktilskuddet
I Danmark er jeg stødt på folk, som synes det er uretfærdigt, at Grønland vil gafle indtægterne fra et olieeventyr efter at have modtaget bloktilskud fra danske skatteydere i årtier. Den opfattelse vil jeg gerne anholde et øjeblik.
Bloktilskuddet er peanuts for Danmark. Beløbet 3,2 milliarder kroner har samme størrelse, som den pose licenskroner Danmarks Radio får hvert år. Til gengæld dækker beløbet halvdelen af Grønlands offentlige udgifter. Uden bloktilskuddet ville mange grønlændere altså leve i en endnu værre social elendighed. Så de penge synes jeg er godt givet ud.
Danmark har også nydt godt af bloktilskuddet. Under Den Kolde Krig indgik disse penge i forhandlingerne om vores bidrag til NATO-samarbejdet, fordi amerikanerne fik lov til at holde øje med russiske atomubåde under den grønlandske indlandsis.
Og det er altså dårlig stil at brokke sig over fortidens bloktilskud, når Danmark samtidig er blevet sparet for andre udgifter på grund af disse bidrag til den grønlandske Landskasse.
Hårde stoffer og for mange penge
Skeptikerne frygter dog ikke kun en oliekatastrofe. De frygter også selve olieeventyret. Storindustriens jagt efter olie og andre råstoffer vil få befolkningsantallet til at eksplodere, og kulturmødet med udenlandsk arbejdskraft vil få sociale konsekvenser, lyder det.
Blandt andet fra en af prøveboringernes skarpeste kritikere: Inuit Circumpolar Council (ICC). Det er en NGO-organisation, som varetager de oprindelige inuit-befolkningers interesser på tværs af Nordkalottens landegrænser.
Grønland døjer stadigvæk med alkoholproblemer efter besøg af danske håndværkere i efterkrigstiden. Og mens problemer med narkotika, coke og heroin nærmest ikke eksisterer her til lands i dag, følger hårde stoffer i fodsporet på den udenlandske arbejdskraft. Sådan er det gået inuit-samfund i Alaska, hvor der blev fundet olie for 20-30 år siden, advarer ICC.
Penge er heller ikke lig med lykke. Selv om alle naturligvis ønsker, at lokalsamfundet får kroner ud af oliejagten, kan en voldsom økonomisk vækst give bagslag. I Alaska døjer man for eksempel med, at folk ikke længere gider arbejde, fordi de pludselig har flere penge end nødvendigt, lyder det fra ICC.
Og det er vel næppe ønskværdigt for et samfund. At folk bliver dovne, altså.
De skrappeste krav i verden
Så hvad kan jeg se ud ad vinduet i min vakantbolig om 50 år: Dovne arktiske oliesheiker eller fjorden omdannet til en oliepøl?
Ingen af delene, beroliger politikerne. De vifter med tykke rapporter, hvor der er taget højde for råstofprojekternes miljørisici og sociale effekter. Der bliver stillet de skrappeste krav i verden til sikkerheden ved sommerens prøveboringer, lyder det fra Landsstyret.
For at mane skrækscenariet fra Den Mexicanske Golf til jorden understreger de, at prøveboringerne ud for Diskobugten vil have to ventiler, der kan slukkes med en fjernbetjening. BP's olieboring havde kun én ventil, og den kunne ikke fjernstyres.
BP levede dog også op til myndighedernes krav til selskabets olieboringer. Så verdens skrappeste krav betyder altså ikke det store, hvis det viser sig at olieselskabet alligevel ikke følger dem.
Flere heste
Olie er dog ikke den eneste hest Landsstyret satser på i arbejdet mod økonomisk selvstændighed.
Adskillige mineprojekter er allerede på tegnebrættet. Det amerikanske selskab Alcoa vil placere et aluminiumsmelteværk i Maniitsoq. Og byggeri af vandkraftværker vil på længere sigte pynte på både miljøregnskabet og spare Grønland for at købe sig til energi fra udlandet.
Dertil kommer turisme i form af krydstogtsskibe som i stigende omfang lægger deres ruter forbi Grønland.
Ingen af disse løsninger får dog penge til at vælte ned i Landskassen foreløbig. Så der er ingen hurtig vej til økonomisk selvstændighed. Og dermed heller ikke til at vide om oliepaladser pryder udsigten fra vinduet i min vakantbolig om et halvt århundrede.
Men mindre kan vel også gøre det :-)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar