Glæden over at repræsentere sig selv

En bølge af national eufori skyllede ind over Grønland, da Julie Berthelsen vandt AllStars på TV2. Begejstringen drejede sig dog om meget mere end blot at vinde en sangkonkurrence i et tv-program.

Jeg tvivler på, at hr. og fru Danmark vitterligt har forstået, hvor stort det er for grønlændere, at Julie Berthelsen og hendes kor vandt sangkonkurrencen AllStars på TV2.

X-factor, Talentshowet og Vild med Dans. Der er efterhånden så mange af den slags programmer i den danske tossekasse. Så set med danske øjne kan det virke en anelse bizart, at grønlændere går amok i glæde over, at JulieAllstars vandt konkurrencen.

Hundredvis af børn og voksne mødte op med skilte og flag, da koret ankom til lufthavnen i Nuuk. Og overskrifterne eksploderede i et festfyrværkeri i den grønlandske presse: ”Heltemodtagelse som i et eventyr”, ”Allstars er guld værd for Grønland” og ”Grønlands 1992”.

Så hvorfor er det så stort for Grønland?

Ingen bliver naturligvis ked af at vinde, og Niarn var utvivlsomt også blevet modtaget som hele Aalborgs bysbarn, hvis han havde vundet. Jeg har selv været journalist i den nordjyske hovedstad og er sikker på, at den lokale presse ikke ville have sparket mindre til historien der.

For JulieAllstars vedkommende skyldes begejstringen naturligvis også, at Grønland fik Selvstyre sidste år. Sangkonkurrencen var dermed Grønlands første mulighed for at repræsentere sig selv i stedet for at blive repræsenteret af andre.

Primitive indfødte
Et aspekt af dette drejer sig om den koloniale fortid. Her betragtede kolonisterne de ”indfødte” som ”primitive vilde fremmede”, der ikke var i stand til at forklare sig selv. De havde jo ikke en gang omfavnet den rette kristne tro eller oplysningstidens rationelle lyksaligheder, lød tankegangen.

Ifølge dette koloniale tankesæt var det derfor nødvendigt, at de indfødte blev repræsenteret af andre, der var i stand til at forklare dem. Hele forskningsgrene blev helliget til at forstå de koloniserede befolkninger, så de stakkels primitive indfødte ikke skulle døje med at repræsentere sig selv. Ak, de ved jo ikke bedre.

På det punkt var de danske kolonister dog ikke værre end andre. For eksempel placerede Canada de indfødte inuitter i reservater. Og samerne har ikke en gang deres eget land, men bor på tværs af grænserne i Norge, Finland, Rusland og Sverige.

Som efterkommer af kolonialister kan det være svært at finde den rette grimasse, når man konfronteres med den koloniale fortid. Det oplevede jeg for et par uger siden ved et kursus i Nuuk.

Underviseren var fløjet ind fra Danmark. Og da en af de grønlandske journalister spøgefuldt glædede sig over ikke at skulle leve i et reservat, havde underviseren tydeligvis svært ved at forstå humoren.

Resultatet blev en let nervøs latter og et ansigtsudtryk fuld af dårlig samvittighed.

Repræsenterer sig selv
Grønland har faktisk landshold i diverse sportsgrene, og som da også vinder af og til ved kampe mod andre nationer. Men landet har endnu ikke deltaget i de indledende runder i for eksempel VM i fodbold eller under eget flag i De Olympiske Lege. Grønland har heller ikke været repræsenteret i Det Internationale Melodi Grand Prix endnu.

Jublen over JulieAllstars sejr skyldes således ikke blot, at koret vandt konkurrencen, men også at Grønland havde repræsenteret sig selv. Allerede ved optagelsesprøverne var der - relativt set - massiv pressedækning i de grønlandske medier. Da udsendelserne løb over skærmen samlede folk sig foran fjerneren for at følge med. Nu måtte det briste eller bære.

Efterhånden som konkurrencen skred frem, og Julie & Co. klarede sig sikkert igennem afstemningerne, blev der bygget en stemning op. En stemning, som vitterlig mindede om den bølge af national eufori, der skyllede ind over Danmark, da det danske herrelandshold vandt europamesterskaberne i fodbold i 1992.

Aviserne havde annoncer, hvor grønlandske virksomheder mindede folk om at stemme på kor B. Der var altså også en kommerciel værdi i at sætte sit firmanavn i sammenhæng med JulieAllstars. Snedigt.

Personligt synes jeg, at koret fra Nuuk rent musikalsk bankede sin aalborgensiske pendant med flere oktaver. Ingen tvivl om det. Med al respekt for den nordjyske hovedstad var det dog også svært for Niarn - på trods af hans drengede charme - at hamle op med den brede palet af grønlandsk kultur, som Julie Berthelsen kunne bruge.

Maskedans, chanting, trommedans, slædehundehyl og det grønlandske sprog er bare lidt mere eksotisk end bøf stroganoff med kartoffelmos og en druktur i Jomfru Anegade :-)