fredag, april 02, 2010

På sejltur blandt tippende isbjerge

Enorme bjerge af is flyder rundt i Ilulissat isfjord. Smukke ser de ud, men når kæmpe klumper is brækker af og tipper rundt, er det ikke ufarligt for os i bådene ved siden af. Men det er risikoen værd.


ILULISSAT: At sejle en tur i Ilulissat isfjord er som at befinde sig midt i et postkort. Uanset hvilken retning man kigger, er udsigten fascinerende, spetakulær og betagende. Intet mindre.


Overalt flyder is rundt i havoverfladen i alle størrelser – lige fra små lyseblå klumper på størrelse med en knytnæve til gigantiske bjerge på størrelse med højhuse. I den ene ende af horisonten kan Disko Øens fjelde skimtes, og i den anden ende ses bunker af ophobne flager af is ved udmundingen til fjorden.


Vis
Ilulissat isfjord på et større kort

Ilulissat isfjord er uden tvivl det smukkeste sted, jeg nogensinde har været på denne klode. Punktum.

Isflagerne har taget den lange tur fra indlandsisen og ud til fjorden. Vægten af faldende sne midt inde i landet har presset en gletcher af sted ud mod kysten, indtil isen er knækket af i store klumper ved isbræen, som ligger 60 kilometer længere inde bag fastlandet. Det er resterne af disse store klumper af is, som driver rundt ved siden af vores båd i fjorden ud for Ilulissat.





Men sejlturen rundt i fjorden sker ikke uden risiko, fortæller vores kaptajn ombord på den lille kutter.

Store klumper af is knækker nemlig af og til af isbjergene, så fordelingen af vægten ændres. Når tilpas meget is er brækket af, skifter isbjergets balancepunkt, så de tipper rundt og sender en enorm trykbølge igennem vandet – som en slags mindre tsunami, der kan overraske uerfarne skibsfarere.


Hvor store disse trykbølger er, kan illustreres med størrelsen af disse gigantiske isbjerge. Kun en brøkdel af isbjergene befinder sig over havoverfladen.

Bedømt ud fra skibets dybdemåler kan disse klipper af is række over 100 meter ned i dybet – og når de tipper rundt, er det vægten af denne massive væg af hårdt materiale, som sender en trykbølge igennem vandet.


Vores kaptajn tager derfor ingen chancer og holder sig pænt på afstand af de største isbjerge. Så kan han nemlig nå at lave en kvik manøvre og ændre skibets placering i vandet, så det kan skvulpe ovenvande, hvis et tippende isbjerg pludseligt sætter en trykbølge i gang.


Bitre erfaringer ligger bag denne forsigtighed, fortæller han. En gang kom sådan en bølge nemlig direkte imod båden - og det syn gav en tysk kvindelig turist så stort et chok, at hun drattede livløs om på båden.

Til alt held lykkedes det kaptajnens bror at genoplive hende via førstehjælp. Både Rikke og jeg roser kaptajnens forsigtighed efter at have hørt den historie.


Toppen af isbjergene kan afsløre, om de har tippet rundt. Er toppen bølget og buet ligesom blød chokolade, har isbjerget tippet. Så har overfladen nemlig tidligere vendt siden ud mod det plaskende vand, hvilket har formet den rund.


Er toppen derimod spids og takket, har isbjerget ikke tippet. Endnu. Disse isbjerge holder vores kaptajn nøje øje med og båden i pæn afstand til.


Ikke kun klimaforandringernes opvarmning af luften får isbjergene til at smelte. Også varmere vand spiller ind, har Grønlands Naturinstitut fornyligt konstateret ved hjælp af en snedig forskningsmetode.

Isbjergene har huler indeni, hvor mennesker ikke adgang. Men ved at spænde termometre fast på ryggen af sæler, klapmydser og hvalroser lykkedes det forskerne at måle temperaturene i vandet i hulerne. Og målingerne viste, at varmere vand inden i selve isbjergene får dem til at smelte op indefra.


Så hvis du godt kunne tænke dig at se det smukkeste sted på denne lille runde klode med dine egne øjne, skal du nok skynde dig at købe en billet til Ilulissat.


Husk dog at minde kaptajnen om ikke at sejle for tæt på de tippende isbjerge :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Jannik (og Rikke)

    Smukt, fantastisk, spændende osv.

    Nyd fortsat livet!

    Mvh.
    Helge

    SvarSlet
  2. Tak for Påskehilsenen, som jeg heldigvis først modtager idag, hvor Påsken siges at være over sørgedelen transformationen - og nu går det fremad...
    Ja, det er usigeligt smukt, som krystal helt oppe, hvor alting er rent. Jeg glæder mig meget over at I får disse oplevelser sammen Og ikke mindst så er der jo netop fotos, hvor øjeblikket findes i noget der uendeligt vil finde sin form, som noget andet og frodigere... alting bliver bare bedre og bedre... sådan er det OPAD... Kærligst mor og Alice

    SvarSlet