onsdag, december 02, 2009

Besøg af Rikke - et fotoalbum

Min kæreste Rikke kom på besøg i Nuuk i november, hvor  vi tog en del billeder. Nedenfor kan du blandt andet se billeder fra en vandretur op ad fjeldet Lille Marlene og en sejltur til bygden Kapisillit. Du kan se billederne i et større format ved at klikke på dem.

Billeder fra Rikkes besøg i Nuuk


Søndag d. 8. november - på min storebror Jespers fødselsdag - tog Rikke, Mads, Anja og jeg en tur op på fjeldet Lille Marlene. Her er vi et lille stykke oppe ad fjeldets side. I baggrunden kan du skimte selve Nuuk.

 

Her er vi kommet helt op til Cirkussøen, som naturligvis var frosset helt til i de kolde temperaturer. Rikke peger dog mod fjorden.


Tja, det her billede er det nok mest vores nærmeste familie som interesserer sig for. Men jeg synes det er meget godt. Billedet er også taget under vandreturen op ad Lille Marlene.


Her ses Mads på vej ned ad Lille Marlene. Han har ryggen til - det er ikke dine øjne den er gal med.


Her står Rikke ved nok verdens mest omtalte postkasse. For god ordens skyld: Rikke er hverken dværg eller blevet lavere, siden sidst du så hende.

 

Endnu et billede som vores søskende og forældre nok vil interessere sig mest for.


En aften lå dette ud for min nabos dør. Han havde tilsyneladende fået pløkket et rensdyr og flået skindet af den. Drabeligt så det ud. Da Rikke, Mads og Anja begyndte at tage billeder af skindet, kom min nabo selvfølgelig ud.

- Sikke en bunke turister, har han sikkert tænkt. Min nabo er i øvrigt nordmand. Han ligner en hippie: Langhåret med ranglet krop og fuldskæg. Og ansat som embedsmand hos Selvstyrets centraladministration. Tror nok det er miljøområdet. Virker flink. Jeg har kun snakket med ham, da jeg skulle låne en vinoplukker :-)


Billedet ovenfor tog Rikke, da vi var på en sejltur ud til bygden Kapisillit. Her så vi både pukkelhvaler, edderfugle og havørne. Helt fantastisk smuk tur!


Her står Rikke og jeg på et vaskeægte flydende isbjerg. Bemærk den turkisblå farve.


Begge billeder ovenfor er også fra bådturen. På det nederste sidder Rikke og Anja forrest i båden.


Her sidder jeg så på isbjerget, mens Mads lunter af sted i baggrunden. Isbjerget var forholdsvist småt og drev rundt ude i nogen små fjorde nord for Nuuk.


Ja, her er også smukt ved aftenstide. På billedet står Rikke med industri-havnen i baggrunden.


Brrrrrrrrrr! Rikke syntes, der var meget koldt forrest i båden, da vi sejlede ud ad Godthåbsfjorden.


Øverst: En asfaltvej, der fryser. Nederst: En af de meget omtalte pukkelhvaler.


Her står jeg ved et lille strøg i Down Town Nuuk. Billedet er taget dagen efter Rikke ankom med flyveren fra Kangerlussuaq. Turen herop gik fint, men på hjemturen måtte Rikke vente 12 timer i Kangerlussuaq, indtil hendes fly lettede klokken 02:20. Den stakkel.

Det var det hele. Håber du har nydt billederne.

Bedste hilsner fra Jannik.

3 kommentarer:

  1. Aj, helt ærligt, har du bevidst valgt alle de billeder, hvor jeg så mest fjoget ud på?

    Kh. den omtalte Rikke

    SvarSlet
  2. Hej Jannik

    Fantastiske natur.

    Og til Rikke - Din far synes da, du ser sød ud - jeg har set billeder af dig, der var langt værre!

    Kærlig hilsen
    Helge

    SvarSlet