Læs hvordan det gik, da Jannik tog på rensdyrjagt med to kolleger i Præstefjorden. I den sidste ende lykkedes det at nedlægge noget - men dog ikke noget de er stolte af.
Pust, gisp og støn! 200-300 meter længere oppe ad den stejle skråning venter Mikkel og Asger tålmodigt på mig med hver deres riffel. Mikkel er min redaktør hos Grønlands Radioavis, og Asger er gift med vores webredaktør. Vi har været tidligt oppe og er i Asgers båd sejlet ud til Præstefjorden for at plaffe rensdyr.
Pust, gisp og støn! 200-300 meter længere oppe ad den stejle skråning venter Mikkel og Asger tålmodigt på mig med hver deres riffel. Mikkel er min redaktør hos Grønlands Radioavis, og Asger er gift med vores webredaktør. Vi har været tidligt oppe og er i Asgers båd sejlet ud til Præstefjorden for at plaffe rensdyr.
Fjorden ligger cirka to timers sejlads fra Nuuk. En gul sol skinner. Himlen er lyseblå med hvide streger. Og der er store grå sten og rødbrune buske hele vejen op ad skråningen. Enorme plamager af mos ligger som skræl på appelsiner over klipperne. Den regn, der er faldet tidligere på ugen, risler ad dybe furer fra toppen af fjeldet ned til fjorden, hvor Asgers båd ligger til anker. Flere steder er furerne spejlblanke som alufolie, fordi den flydende væske er frosset til en hård overflade. Det knaser også under støvlerne, når vi træder i de frosne buske. Små blåbærplanter titter frem hist og her.
Jeg kan kun se de to andre i frøperspektiv. De er tydeligvis mere garvede end mig til at færdes i det vilde terræn. Så jeg er med det samme sakket bagud. Suk!
Opslag
