Tidligere finansminister som leadguitarist

Forestil dig forhenværende finansminister Mogens Lykketoft spille leadguitar i et rockband, imens hober af unge hopper rundt ved scenekanten og tager billeder med mobiltelefoner af begejstring. Hvis du overfører situationen til grønlandske forhold, var det ikke desto mindre det, jeg oplevede fredag i Kulturhuset Katuaq, Nuuk.

NUUK: Rockbandet på scenen hedder Sume, og leadguitaristen er Per Berthelsen. Han har tidligere været landsstyremedlem for finanser, hvilket i Danmark ville svare til finansminister. Du kender nok bedre hans steddatter, smukke Julie Berthelsen, som skal være vært ved dette års Melodi Grand Prix i Danmark. Familien Berthelsen er en slags Kennedy-klan her i Grønland, fordi den tæller så fremtrædende personligheder.

Per Berthelsen er ikke den eneste grønlandske toppolitiker til koncerten i Katuaq. Hvem de andre er, vender jeg tilbage til senere.

Grønlands svar på The Beatles

Sume er voldsomt populære heroppe. Så populære at bandet kaldes for ”Grønlands svar på The Beatles”. Sammenligningen med The Beatles stopper ikke der: Forsangeren Malik Høegh kaldes for ”Grønlands svar på John Lennon”, og Per Berthelsen har tilnavnet ”Grønlands svar på Paul McCartney”. De to – altså Malik Høegh og Per Berthelsen - stiftede i 1972 Sume.

Teksterne er grønlandske, så jeg har kun fået dem refereret fra andre. Sume er mest kendt for deres protestsange mod de såkaldte G50 og G60 politikker, som Danmark førte her i landet, før Grønland fik Hjemmestyre i 1979. Sangene er med andre ord danskerkritiske og en slags opfordringer til befolkningen om at tage ansvar for deres eget liv, land og levevilkår. Et af Sumes største hits hedder simpelthen: ”Vores Land”.

Rohde, Jensen og Thulesen Dahl får baghjul

Sumes musik er inspireret af amerikansk rock med masser af skærende elguitar, nerve og indignation. Det samme er Malik Høegh og Per Berthelsen på scenen. De optrædener, som de danske politikere Jens Rohde, Frank Jensen og Kristian Thuelsen Dahl leverede for et par år siden i underholdningsprogrammet 'Showtime', er triste og pinlige ved siden af Sume. Men fair nok: Rohde, Jensen og Thulesen Dahl har da heller ikke levet af musikken. Heldigvis.

Selv om det grønlandske sprog hakker i mine danske øregange, og jeg ikke forstår et pluk af, hvad Malik Høegh og Per Berthelsen synger, så er sangene melodiske og fængende. Mere end én gang tager jeg mig selv i at synge med på et omkvæd, som jeg ikke aner hvad betyder.

McCartney som finansminister

Efter at Sume gik i opløsning har Per Berthelsen gjort politisk karriere. Endda en dramatisk en af slagsen. Først var han medlem af partiet Atassut, som uafbrudt havde magten i 30 år - fra Grønland fik Hjemmestyre i 1979 og indtil vælgerne i sommer stemte partiet i opposition for første gang nogensinde. I 1999 blev Per Berthelsen første gang valgt ind i landstinget.

I 2002 brød Per Berthelsen med Siumut og stiftede partiet Demokraterne. For lidt over et år siden blev han væltet af pinden af Jens B. Frederiksen, som i øjeblikket er landsstyremedlem for boliger, infrastruktur og trafik og en slags 'vicestatsminister' i den koalition af partier som udgør landsstyret, regeringen.

Efter at have mistet kontrollen over Demokraterne, meldte Per Berthelsen sig ind i Siumut. Og vupti: Så blev han landsstyremedlem for finanser. I dag er han finansordfører for Siumut, men står alligevel oppe på scenen i Kulturhuset Katuaq og fyrer den af på elektrisk guitar.

Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvordan det ville se ud, hvis Claus Hjort Frederiksen eller Mogens Lykketoft gjorde det samme i Danmark.

Prominente gæster blandt publikum
Kulturhuset Katuaq er nok Grønlands mest prominente koncertsted. Til rockkoncerten genkender jeg pludseligt et ansigt blandt publikum. Iført hvid skjorte, sort jakkesæt og gult slips stavrer Jens B. Frederiksen – altså ham der sidste år kuppede Per Berthelsen væk fra Demokraterne - rundt med en fadøl i hånden.

Og 'vicestatsministeren' er ikke den eneste repræsentant for magthaverne denne aften i Katuaq: Nede bag publikum står formanden for landsstyret Kuupik Kleist - altså hvad der i Danmark ville svare til statsminister - og vipper nakken i takt til musikken. Ville Lars Løkke Rasmussen troppe op til en koncert, hvor Mogens Lykketoft stod på scenen? Og endda vippe med nakken til musikken?

Næppe.

Så selv om Grønland har store geografiske afstande, er distancen imellem de politiske partier ikke større, end de kan blive enige om at rocke til Sume. Også selv om det er ens politiske modstandere, der leverer musikken.