fredag, februar 12, 2010

Et fotoalbum - så smukt at øjnene falder ud

For et par måneder siden var DR's politisk ukorrekte 'perlevenner' i Grønland. En af deres kommentarer var, at her er så smukt at øjnene falder ud. Her har jeg samlet en håndfuld billeder, der understøtter den påstand.


Efter ugevis med alt for varme temperaturer er isbjergene begyndt at smelte. Et par hundrede meter fra min vakantboliger ophober de afbrækkede og smeltende isflager sig. Det er ret smukt. Billedet nedenfor er også taget der.


Jeg kan stadigvæk blive helt fascineret af alle de farver, som vand kan antage. Det turkise isbjerg nedenfor lå for en uges tid siden ud for selvsamme sted, hvor billederne ovenfor er taget.


Nedenfor kan du se de meget berømte fjelde Lille Malene og Store Malene. Det er Store Malene der er det største af dem (hvis du skulle være i tvivl).



Ovenfor er det Store Malene. Det fjeld kan man se fra det meste af Nuuk-by. Det ligesom troner over byen. Bydelen Qinngorput liggger for foden af Lille Malene og i skyggen af Store Malene. Du kan se bydelen nedenfor.


Røde, blå, gule og grønne. En hel del af husene er meget  kulørte her i Nuuk. Jeg ved ikke hvorfor, men har hørt en teori om, at det er for at gøre byen mere farverig, da den jo ellers plejer at være ganske hvid i vintermånederne. Det er i hvert fald ret synligt med de mange farver på husene.


En aften var der mega-meget nordlys. Der gik jeg udenfor og tog nedenstående billede.


Nedenfor kan du se udsigten over Godthåbfjorden. Herfra sejler skibe og både ud af Nuuk for at fiske eller gå på jagt i fjeldene.


Jeg har tidligere fortalt om svømmehallen Malik og den smukke udsigt, når man ligger i bølgerne indenfor. Nedenfor kan du først se glasfacaden, hvorfra man kan ligge inde i bassinerne og kigge ud, og på det næste billede kan du se udsigten fra svømmehallen. Smukt, ikke? :-)



1 kommentar:

  1. Hej Jannik

    Ja, meget smukt!

    Lige et lille spørgsmål til vores udsendte: Hvorfor er nogle isbjerge turkis?

    K.h.
    Helge

    SvarSlet