Læs om komiske tilbud i grønlandske supermarkeder. Hvis man ser på udsalgsskiltene med danske briller, vel at bemærke. Noget er dyrt, andet er billigt.
Set med danske øjne er der mange absurde tilbud i Nuuks supermarkeder. Overskriften på dette blogindlæg henviser til sådan et, som fik mig til at klukke af grin i butikkens grøntafdeling. For havde tilbudsskiltet stået i et dansk supermarked, havde kunderne kigget sig over skulderne efter et skjult kamera. Og troet, der var tale om en spøg.
Med til historien hører, at personalet selv havde skrevet, hvor mange eksemplarer, kunderne ku' hive ned i indkøbskurven af den pågældende varer. Resten af teksten på skiltet var trykt på forhånd. Og for at fange kundernes opmærksomhed, havde butikken altså skrevet ”1 stk.”. I Danmark havde personalet uden tvivl skrevet ”Tag 4 stk. kun 19,95”. Eller slettet ordet ”kun” for ikke at latterliggøre kunderne. For der var hverken tale om en vandmelon eller en eksotisk frugt, som danske forbrugere er villige til at betale en flad tyver for.
Set med danske øjne er der mange absurde tilbud i Nuuks supermarkeder. Overskriften på dette blogindlæg henviser til sådan et, som fik mig til at klukke af grin i butikkens grøntafdeling. For havde tilbudsskiltet stået i et dansk supermarked, havde kunderne kigget sig over skulderne efter et skjult kamera. Og troet, der var tale om en spøg.
Med til historien hører, at personalet selv havde skrevet, hvor mange eksemplarer, kunderne ku' hive ned i indkøbskurven af den pågældende varer. Resten af teksten på skiltet var trykt på forhånd. Og for at fange kundernes opmærksomhed, havde butikken altså skrevet ”1 stk.”. I Danmark havde personalet uden tvivl skrevet ”Tag 4 stk. kun 19,95”. Eller slettet ordet ”kun” for ikke at latterliggøre kunderne. For der var hverken tale om en vandmelon eller en eksotisk frugt, som danske forbrugere er villige til at betale en flad tyver for.
En!
Ét salathoved: 40 kroner
Langt de fleste dagligvarer skal flyves til Grønland. Den ekstra transport udløser en afgift, som betyder, at prisen stiger tilsvarende. Selv om det varmere klima har gjort det muligt at dyrke grøntsager i Sydgrønland, så er især varer som salathoveder, kartofler og løg hårdt ramt af høje priser. Derfor er de frosne grøntsager i fryseboksene meget mere tiltrækkende for pengepungen.
Det er for eksempel normalt at betale 40 kroner for ét enkelt salathoved. Eller hva' med fem tomater for 34,95 kroner eller to peberfrugter for en tyver? Og i går så jeg, at Brugsen i øjeblikket tager 34,95 for én agurk. Så der var vitterligt tale om et tilbud, da jeg klukkede af skiltet i forretningens grøntafdeling.
Smøger og alkohol
Ikke kun sunde varer er dyre i pris. Mens det i Danmark vækkede et ramaskrig, da Sundhedskommissionen foreslog, at prisen på en pakke smøger skulle stige til 50 kroner - så ville de grønlandske rygere i stedet juble. Her koster en pakke med 20 smøger nemlig 68 kroner. Købes pakken uden for de gængse åbningstider, kravler prisen op på 70 kroner.
Det samme gælder alkohol. En Tuborg dåseøl på 33 cl. koster 18 kroner. I supermarkedet. I baren Daddys, som ligger i bydelen ”Down Town Nuuk”, måtte jeg af med 68 kroner for en stor fadøl. Så var det til gengæld en lokalbrygget hvedeøl fra Godthåb Bryghus. Og der var 0,6 liter i glasset - hvilket er 01, liter mere end i fadbamserne i Danmark.
En pakke smøger for 68 kroner og 18 kroner for en dåseøl. Se dét er en sundhedspolitik, sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) ku' lære noget af!
Frysere spækket med kød
De fleste grønlændere har fryserne spækket med kød og fisk (”spækket”, fangede du den?). Mad, som de dog selv har pløkket ned i fjeldet med gevær eller hevet op ad havet med fiskestænger. Prisen på kød i supermarkederne kan dog sagtens konkurrere med tilbudsskiltene i Danmark. 100 kroner for to kg hakket oksekød. Og 29,95 kroner for et halvt kg oksesteg. Uanset hvad spiser grønlænderne – set med danske øjne – ualmindeligt meget kød.
Man skal dog være opmærksom på, hvornår man slår til supermarkedernes gode tilbud. Priserne på det hakkede kød falder nemlig usædvanligt meget sidst på måneden, hvor det er et stykke tid siden, der er kommet friske forsyninger.
Vil man være sikker på, at kødet er frisk, kan man i stedet gå ned til ”Brædtet”. Det er et marked, hvor de lokale fangere sælger, hvad de selv har nedlagt i naturen. Her kan der købes friskparteret moskusokse, rensdyr, sildepiskere (en hval), ryper (en fugl), harer eller rødfisk for en slik. Og så støtter man samtidig en befolkningsgruppe, som ikke just vader i penge.
Erhvervet som fanger har stor prestige i grønlændernes øjne – men man kan ikke leve af det længere.
Tak til de højere magter
En sidste salut og tak skal lyde til de guder, som har ført mig til det grønlandske land. Man skal kende mig dårligt for ikke at vide, at jeg elsker flødeis af et godt hjerte. Det virker næsten som skæbnens indgriben eller opfyldelsen af en profeti, når jeg kigger ned i kølediskene.
Jeg har just investeret 200 kroner i 76 chokoladeisbarer af de fineste mærker. Snickers, Bounty, Mars og Magnum. Og en pose af de klassiske Sun Lolly frys-selv-is koster kun en tier. Så lige nu er min fryser spækket med is.
Så tak til de højere magter, som har bragt mig til landet med den megen is. Både i naturen - og i kølediskene :-)
Hej Jannik.
SvarSletVirker det så? Det med prisen på smøgerne? Ryger DU mindre?
Det lyder som om du får dig nogen minder for livet deroppe, håber alt fortsat går vel for dig.
Får du også lavet noget avis?
Hilsen Helene
Hej Jannik.
SvarSletDin mening om at danskere nok ville kigge sig om efter et skjult kamera, kommer an på hvordan man pakker den ind... og tilbuddet her ville være fint.
Benzintanken, der ligger lige ved siden af hvor jeg bor, havde længe bilvask til 29,- og opefter. Her for et års tid siden satte de så prisen op til 39,- ... men i stedet for at snige prisstigningen uset ind, fra den ene dag til den anden, så skiltede de med et kæmpe banner hvor der stod "Bilvask: 39,-" - hvorefter bilerne holdt i kø for at komme til.
Nå, men det var bare hvad jeg lige kom i tanker om ^___^
Laust