Hemmeligheden bag de turkisblå isbjerge

Min kære svigerfar Helge har spurgt, hvad der gør isen turkisblå på de billeder, der tidligere er lagt ud på bloggen? Det korte svar er: Mangel på luft.

NUUK: De flager af is og isbjerge, som driver i vandet ud for Nuuks kyster, er løsrevne klumper af indlandsisen. Indlandsisen ligger inde i det enorme hvide område, som er midt i Grønland, når du ser landet på et kort. Langs kysterne er der grønt og brunt – men midt inde i landet er der hvidt og atter hvidt.

Her bor ingen mennesker og er ingen vegetation på grund af kulden. Men til gengæld er der masser af is og sne.

Flere lag af is

Isen bliver dannet af sne, der falder fra himlen. Når snefnuggene lander på isen, smelter de og bliver til vand. Vandet fryser til og bliver til is. Ganske langsomt kommer der således flere og flere lag af is ovenpå hinanden.

De enorme mængder is vejer godt. Vægten af de nydannede lag is øverst oppe trykker og maser isen i de nederste lag sammen. Under den enorme vægt bliver luften presset ud af isen i de nederste lag. Om det sker med et puf eller om det langsomt siver, ved jeg ikke.

Men luften forsvinder simpelthen, så isen bliver mere og mere koncentreret, så at sige. Og det er denne mangel på luft, som giver isen en turkisblå farve. Fordi det er vægten af is som presser luften ud, er den turkisblåfarve mere lys i toppen af isklumperne. Sådan har jeg i hvert fald fået det forklaret.

Fra indlandsisen til kysterne

Under denne proces – hvor der dannes mere og mere indlandsis inde midt i Grønland – bliver isen langsomt presset ud mod kysterne. De nederste lag af isen, bliver først presset ud, fordi isen så at sige dannes oppefra og ned. Nemlig af sneen som bliver til vand som bliver til is.

På grund af de enorme mængder is, som dannes midt inde i landet, kan Grønland faktisk prale med at have verdens hurtigste gletsjer. Den munder ud i isfjorden ved Ilulissat/Jakobshavn, hvor Rikke og jeg skal op i midten af marts.

Isgletsjeren i Ilulissat/Jakobshavn er et så ekstraordinært og unikt naturfænomen, at UNESCO har udråbt den til at være en del af verdens naturarv.

Her kan der forekomme mindre tsunamier, hvis isflagerne ved udmundingen til fjorden fryser til, så isen ikke kan plumpe ud i vandet. Så ophobes der langsomt store mængder is. Når presset bliver for stort brækker de blokerende isflager over - nærmest i en eksplosion, hvor det pludseligt vælter ud med de ophobede mængder af is i fjorden.

Med et kæmpe plask sender det store bølger af tryk igennem vandet i form af mindre tsunamier.

Når isklumperne bliver presset ud fra midten af Grønland og plumper i vandet, driver de så langs kysterne. Og på et eller andet tidspunkt sender strømmen i vandet dem så forbi Nuuk, hvor jeg kan tage et billede af dem.

Om forklaringen bag de turkisblå isbjerge baserer sig på forskning og videnskab, ved jeg ikke. Den er udelukkende blevet mig venligt fortalt af lokale grønlændere.

Nu håber jeg bare at svigerfar er tilfreds med den forklaring :-)