En overnatning om bord på et skib i Halong Bay blev ikke, som vi havde planlagt. Men det var bestemt en oplevelse. I knap halvandet døgn var vi nemlig fanget i "piraternes" kloer.
I en uge var vi sammen med Rikkes veninde Sanne og hendes kæreste Magnus.
HANOI/HALONG CITY/CAT BA ISLAND: Selv om alle lamper blinkede rødt, gik det først bagefter op for os, hvor slemt vi var blevet fuppet.
Vi burde nok have reageret, da turist-agenten sagde, at hans kontor var lukket, og at han desværre havde glemt alle sine visitkort (vi stødte paa ham, fordi vores chauffør ikke kunne finde vej i Halong City, og pludselig kom denne "turistagent" fræsende paa sin scooter som skudt ud af en kanon og insisterede på at vise os vej - uden nogen som helst bagtanker, naturligvis...)
Vi kunne også have lugtet lunten, da tourguiden pludseligt lagde et ekstra gebyr oven i prisen, fordi vi skulle betale entre til havnen. Alle gæster på turen var forargede over dette. Og det hjalp heller ikke, at guiden skiftevis forklarede gebyret som entre og forsikring.
Eller også skulle vi allerede have bakket ud aftenen før udflugten, hvor vi viste kvitteringen frem til ejeren af en restaurant i Halong City, som derefter udbrød: "Bad boat - mafia, mafia, mafia!".
Men efter restaurantejerens udbrud blev vi dagen efter lykkelige for, at båden rent faktisk fandtes, at vi helt så bort fra alle alarmsignalerne. Frygten for at miste først vores depositum og senere hele betalingen for udflugten nærmest stavnsbandt os til sejlturen.
Og det var måden vi blev fuppet paa: Vi havde investeret saa mange penge i udflugten, at vi ikke nænnede at droppe den. Senere fandt vi ud af, at vi havde betalt næsten det dobbelte af, hvad vi havde behøvet for turen.
Per person.
Per person.
Udflugten var dog paa ingen maade en fiasko. Men det er afgjort en af de ture, man skynder sig at kalde for "en oplevelse" bagefter.
Rikke, hendes veninde Sanne, Sannes kæreste Magnus og jeg var taget ud til området Halong Bay for at tage en overnatning paa en båd på sejlturen imellem Halong City og Cat Ba Island.
Værelserne på skibet med navnet "Party Cruiser" (!) var i orden. Og omgivelserne i Halong Bay er så voldsomt smukke, at UNESCO har fredet dem som del af verdens naturarv. Så pengene var bestemt ikke smidt ud ad vinduet.
Men personalet - her kommer vi til "oplevelsen" - var en gruppe unge mænd uden hverken evner eller vilje til at tage hensyn til os, deres gæster. De begyndte at spille dunkende techno klokken 6:30 om morgenen, selv om Sanne og Magnus sov i et værelse lige ved siden af højttalerne.
Værelserne på skibet med navnet "Party Cruiser" (!) var i orden. Og omgivelserne i Halong Bay er så voldsomt smukke, at UNESCO har fredet dem som del af verdens naturarv. Så pengene var bestemt ikke smidt ud ad vinduet.
Men personalet - her kommer vi til "oplevelsen" - var en gruppe unge mænd uden hverken evner eller vilje til at tage hensyn til os, deres gæster. De begyndte at spille dunkende techno klokken 6:30 om morgenen, selv om Sanne og Magnus sov i et værelse lige ved siden af højttalerne.
Vi kaldte disse unge maend for pirater. Turen sendte os længere og længere vaek fra ham turist-agenten, vi havde købt udflugten af, og piraterne trak kun på skuldrerne, når vi fortalte, at vi ikke fik, hvad vi havde betalt for.
Velvidende at jeg saa paa, blinkede en af piraterne også til Rikke, imens han stod og løftede håndvægte i bar overkrop på dækket. Om aftenen insisterede den samme pirat på at høære sig selv synge cheesy karaoke-sange, selv om alle gæsterne tydeligvis hellere ville høre musik.
Så var det mere underholdende at se piraterne klukke af grin, naar de så gamle Charles Chaplin stumfilm på storskærm i restauranten. Pludselig virkede de så uskyldige. Ja, nærmest helt menneskelige.
Forholdet til piraterne kulminerede, da vi ankom til havnen paa Cat Ba Island, hvor Rikke og en af piraterne begyndte at råbe af hinanden, fordi de ikke ville køre os ind til byen som aftalt. Min bedre halvdel var ved at græde af vrede. Guiden var tydeligvis ligeglad.
Hej Rikke og Jannik
SvarSletJeg tager personlig kontakt til forsvarsministeren og Anders Fogh allerede i morgen. Så sender de nok et par krigsskibe efter de usle pirater!
Den slags oplevelser overlever man bedst ved med overbevisning i stemmen at erklære, at det vil man grine af, når man bliver gammel.
Jeg har selv brug for metoden lidt for ofte, så jeg kan se frem til en hel masse at grine af i en ikke særlig fjern fremtid.
Forøvrigt læser vi med stor fornøjelse om jeres tur, og vi glæder os til at høre om jeres næste oplevelser.
Kh. Hanne og Helge