Læs hvordan det gik, da Jannik tog af sted til Grønland. Forude venter en masse spændende oplevelser, men afskeden med Rikke og brormand var trist. Blogindlægget er skrevet under en mellemlanding i Kangerlussuaq.
Sneen ligger som flormelis på æbleskiver over fjeldene, der omgiver lufthavnen i Kangerlussuaq. Gennem cafeteriets kolde glasrude kan jeg se næsten hver en sprække i de massive stenblokke på den anden side ad landingsbanen, fordi den hvide pulversne fremhæver hvert et hak i klipperne. Her har jeg siddet og ventet på mit fly til Nuuk i tre timer. Omkring bordet ved siden af mig sidder to tydeligvis jydske par og spiller Whist. En fornuftig måde at få tiden til at gå på, nu da vores fly er forsinket.

Seneste melding fra højtaleren er, at flyet letter om tre kvarter. Egentlig skulle det være lettet for en time siden. Måske var det dét en kommende kollega hentød til, da hun i spøg kaldte Air Greenland for 'Maybe Airlines'.