Det rigtige Grønland

Hvad er 'Det rigtige Grønland'? Det spørgsmål har flere gange undret mig, og svaret lader ikke at være ligetil.

NUUK: Det er lørdag, og min kæreste Rikke og jeg er på sejltur sammen med vores to venner; Mads og Anja. Turen går til bygden Kapisillit, to timers sejlads nordøst for Nuuk. Luften er kold og bider i næseborene. Sneen ligger i plamager ned langs fjeldene. Og turkisblå isbjerge driver rundt i fjordene. En pige først i 20'erne er guide. På vej til bygden spørger jeg hende, om vi kommer til at opleve 'Det rigtige Grønland' i dag?

Trods mine forsøg på at vippe indforstået med øjenbrynene – som om hun og jeg har en fælles hemmelighed om, hvad det betyder – udløser mit spørgsmål blot endnu et spørgsmål: ”Hvad mener du med det?”

Danske myter om Grønland

Grønlændere er evigt smilende eskimoer i nationaldragter. De bor i igloer og kører rundt på hundeslæder eller sejler i kajakker. Sådan lyder nogle af de danske myter om Grønland, jeg er stødt på efter at have bosat mig i Nuuk.

Myte 1: Grønland er DK

En dag stod jeg nede i Nuuk Kredsret. Da en dansk mand hørte, at jeg var journalist, sagde han, at jeg burde lave en historie om, hvor bøvlet det var, at han skulle sende en-eller-anden ansøgning til Ilulissat (en by 550 km nord for Nuuk). Hvordan det kan komme bag på ham, at der er længere mellem byerne i Grønland end i Danmark, er mig stadigvæk en gåde.

På samme måde giver det heller ikke mening at brokke sig over, at grøntsagerne er dyrere i supermarkedet, at gennemsnitslønnen er lavere, eller at her er koldere om vinteren end i Danmark (!). At komme her og dømme ting efter danske standarder giver på en lang række punkter slet ikke mening. De skal i stedet forstås på grønlandske præmisser.

Så det lyder måske banalt, men Grønland er ikke Danmark - Grønland er Grønland.

Mellemlanding i Kangerlussuaq

Læs hvordan det gik, da Jannik tog af sted til Grønland. Forude venter en masse spændende oplevelser, men afskeden med Rikke og brormand var trist. Blogindlægget er skrevet under en mellemlanding i Kangerlussuaq.

Sneen ligger som flormelis på æbleskiver over fjeldene, der omgiver lufthavnen i Kangerlussuaq. Gennem cafeteriets kolde glasrude kan jeg se næsten hver en sprække i de massive stenblokke på den anden side ad landingsbanen, fordi den hvide pulversne fremhæver hvert et hak i klipperne. Her har jeg siddet og ventet på mit fly til Nuuk i tre timer. Omkring bordet ved siden af mig sidder to tydeligvis jydske par og spiller Whist. En fornuftig måde at få tiden til at gå på, nu da vores fly er forsinket.

Seneste melding fra højtaleren er, at flyet letter om tre kvarter. Egentlig skulle det være lettet for en time siden. Måske var det dét en kommende kollega hentød til, da hun i spøg kaldte Air Greenland for 'Maybe Airlines'.