Det rigtige Grønland

Hvad er 'Det rigtige Grønland'? Det spørgsmål har flere gange undret mig, og svaret lader ikke at være ligetil.

NUUK: Det er lørdag, og min kæreste Rikke og jeg er på sejltur sammen med vores to venner; Mads og Anja. Turen går til bygden Kapisillit, to timers sejlads nordøst for Nuuk. Luften er kold og bider i næseborene. Sneen ligger i plamager ned langs fjeldene. Og turkisblå isbjerge driver rundt i fjordene. En pige først i 20'erne er guide. På vej til bygden spørger jeg hende, om vi kommer til at opleve 'Det rigtige Grønland' i dag?

Trods mine forsøg på at vippe indforstået med øjenbrynene – som om hun og jeg har en fælles hemmelighed om, hvad det betyder – udløser mit spørgsmål blot endnu et spørgsmål: ”Hvad mener du med det?”

Byer eller bygder?

Formuleringen 'Det rigtige Grønland' er ikke min. Under samtaler med de lokale møder jeg ofte bemærkningen: ”Hvis du vil se 'Det rigtige Grønland', så skal du jo ud af Nuuk”. Jeg har ofte undret mig over, om de dermed mener, at Nuuk er 'Det forkerte Grønland'? Hvis ja, hvorfor bliver de så boende? Jeg mener, hvilken grønlænder gider at bo i 'Det forkerte Grønland'?

Efter grønlandsk målestok er Nuuk storby, endda hovedstad. Med bemærkningen mener de altså, at byen skiller sig ud og er anderledes. Men anderledes end hvad? Sisimiut, Qaqortoq eller Ilulissat - de andre byer i Grønland? Eller de langt mindre bygder, som ligger langs kysten?

At dømme ud fra guidens reaktion på mit spørgsmål, er svaret ikke ligetil. ”Mener du Grønland i Upernavik eller i Illoqqordoormiut? For der er forskel,” svarer hun. Helt klassisk bilder vi turister os ind, at det land, vi besøger, har en essens, som vi kan komme til at opleve. Uanset om vi ser tyrefægtning i Barcelona, ridder på kameler i Kairo eller drikker vodka i Moskva. Men prøv for en stund at vende spørgsmålet rundt: ”Hvad er Det rigtige Danmark?” Er det Midtsjællands lange flade rapsmarker, Den Lille Havfrue på Lange Linje eller en druktur i Aalborgs Jomfru Ane Gade? Svaret er ikke ligetil.

Unge eller ældre?

Tanken om 'Det rigtige Grønland' er dog ikke fjern for vores guide. På et tidspunkt fortæller hun, at hendes egen generation ikke ville kunne overleve en eneste dag alene i fjeldene, modsat hendes bedsteforældres generation. ”De ved akkurat hvilken busk, der er bær på. Og hvor dyrene færdes, så de kan fange dem”, siger hun stolt og fortæller videre, at det først er i takt med, at hun er blevet ældre, at hun selv er begyndt at interessere sig for naturen.

Her er vi inde ved noget centralt: Naturen. Og selv om hun ikke siger det direkte, repræsenterer bedsteforældrene uden tvivl 'Det rigtige Grønland'.

Grønlændere identificerer sig historisk med fangerkulturen, hvor isbjørne, sæler og hvaler blev nedlagt med primitive redskaber og kløgtige evner. Fangerne er det spejl, som mange holder op for sig selv, hvis de bliver tvunget til at sætte ord på, hvad der er 'Det rigtige Grønland'. Dengang levede befolkningen i tæt samspil med naturen. Det gør den unge genration af grønlændere ikke længere, og derfor er guidens bedsteforældre i tidsmæssig forstand knyttet tættere til 'Det rigtige Grønland', fangerkulturen.

Grønlands fangerkultur er unik. Skal man partout overføre dens betydning for grønlændernes historiebevidsthed, er det tætteste, vi i Danmark kommer på et lignende fænomen, nok vikingerne. Tænk bare på markedsføringen af Stryhns leverpostej, Gøl Pølser, Viking-rugbrød og billigbajerne af mærket Viking.

Men her holder sammenligningen også op. For modsat guiden kan jeg ikke forestille mig, at mine bedsteforældre mestrer vikingske færdigheder som hor, plyndring og drukgilder. Og hvis jeg kunne, ville jeg nok heller ikke prale af det :-)