fredag, januar 29, 2010

En nat med masser af kultur i Nuuk

Grønlandsk kaffe på thailandsk restaurant og til åbent hus i både Landstinget, politiet, kommunen og min arbejdsplads. Tag med til Kulturnat i Nuuk.


NUUK: Rundt omkring i bymidten står levende lys og blafrer i mørket foran butikkerne. Usædvanligt mange mennesker er i gaderne. Ikke fordi bydelen til dagligt er død om aftenen. Men det er sjældent at se forældre trille rundt med barnevogne så sent. Selv små inuitbabyer får lov at være længe oppe, når der er kulturnat i Nuuk.

Jeg selv skal mødes med en lille håndfuld kolleger og venner for at spise aftensmad på den thailandske restaurant i bymidten. Det virker måske sært at spise thailandsk, når nu vi er i Grønland. Men der er en helt særlig grund til, at vi har valgt netop denne restaurant. Fra den grønlandske ”Nuummioq”-film ved jeg, at de leverer et show, når der skal serveres grønlandsk kaffe.

En varm drik, der minder om Irish Coffee – bare med endnu mere sprut i. Udover whiskey også Kahlua og Grand Manier. Mums - det er godt!


Yderst til venstre sidder min kollega Lili. Af uransaglige årsager fanger vi altid hinandens blik i de mest bizarre situationer. For eksempel i det øjeblik man skal til at sætte tænderne i en bolle og sidder med åben mund. Vi bryder altid sammen af grin, når det sker. Som du kan se på billedet, har mit kamera samme forhold til Lili. Hun er ikke så sur, som hun ser ud (det var så lidt Lili :-)).

Ved siden af Lili sidder Mikkel (Radioavisens redaktør), Anja (kommunikationskonsulent i kommunen) og mig. Overfor mig sidder Mads (freelance-journalist) og leger med spisepinde. Ved siden af: Anjas forældre Jytte og Sander.


Ja, et show det fik vi, da der skulle serveres grønlandsk kaffe. Efter middagen gik Mads, Anja, hendes forældre og jeg ud i den oplyste kulturnat. Nedenfor kan du se levende lys i sneen foran Grønlands Landsbibliotek.



En særlig slags lampe lavet i en spand. Jeg ved ikke, hvordan de har fået vandet til at fryse ovenover fyrfadslyset. Eftersigende var der enormt mange af disse islamper på kirkegårdene i juledagene.

Four more years
Islampen stod uden for Grønlands Landsting, Inatsisartut. Nedenfor kan du se mig sige: ”Four more years” fra Landstingets talerstol.



Familien Christophersen og Mads midt i Landstingssalen. Alle partierne udleverede gratis flag til gæsterne i deres partikontorer. Mads valgte at rende rundt med et flag for det liberalistiske parti Atassut.

Så meget for den uafhængige presse, siger jeg bare.

I programmet havde Landstingets Bureau reklameret med, at man kunne få lov til at sidde på sin ”yndlings”-politikers plads. Jeg spurgte en af opsynsmændene, om der havde været særlig rift om nogle pladser? Nææææ, lød svaret. De fleste havde – ligesom jeg – mest været interesseret i at få taget et billede fra talerstolen eller at sidde i stolen ved siden af. Her sidder normalt Landstingets formand, der, ligesom i det danske folketing, er ordstyrer under debatterne.

Altså var de besøgende gæster gået direkte efter magten på kulturnatten, konkluderede Anja kækt.

Grønlandshistoriens største hash-sag
Så gik turen hen til politiet. Ikke fordi vi havde gjort noget galt, men ganske frivilligt. Bag politigården fangede jeg et billede af båden nedenfor. Den stammer fra grønlandshistoriens største hash-sag fra juli 2009, hvor to mænd var sejlet hele vejen fra Danmark til Grønland. En tur på 4.000 kilometer. Ja, i dén båd (!).


Ved indsejlingen til Grønland fik båden problemer med storisen ud for Qaqortoq. Da Grønlandskommandoen hjalp båden fri, undrede personalet sig over, at de to mænd tilsyneladende ikke brød sig om at have besøg ombord. Herefter sejlede en politikutter derud og fandt med hjælp fra narkohunde 32 gram hash. Ikke meget. Men politiet var sikre på, at der var mere ombord. Så de begyndte at skille hele båden ad.

Og bingo: Bag en falsk væg i kahytten fandt de første ilegale last. I trykflasker med ilt til dykning eller gas til bådens komfur fandt politiet også hash. Mændene havde svejset falske bunde ind i trykflaskerne, så der fes ilt eller gas ud, når man trykkede på ventilen. Selv under ankerkæden forrest i båden var der gemt hash.

I alt fandt politiet 118 kg ombord. Hashen var 60 millioner kroner værd ved salg i de grønlandske gader, har politiet regnet ud.

Hvorfor siger I ikke noget?
Tilbage til Kulturnatten: Bagefter gik vi hen til Anjas arbejde, Kommuneqarfik Sermersooq. Geografisk set er det verdens største kommune. På kulturnatten stod der skærme i byrådssalen, hvor borgerne kunne tale med deres venner eller familier i fire andre byer. Her var der også sat skærme op, så folk kunne tale frem og tilbage med hinanden i realtime.

Afstanden imellem byerne er enorme, så det både at kunne tale og se sine nærmeste var voldsomt populært.


Den lille fyr forrest på skærmbilledet råbte op i frustration over, at pigerne yderst til venstre var for generte til at sige noget. Hvorfor siger I ikke noget? Hvem er I? Sådan råbte han op.

KNR - her arbejder jeg
Til sidst gik turen forbi mit arbejde KNR. Det er grønlands eneste public service-medie, der både laver radio, web og tv. Du kan klikke dig ind på KNRs hjemmeside eller høre udsendelser via links til højre i skærmbilledet her på bloggen. Du kan se indgangen til KNR og logoet helt tæt på nedenfor.



Jeg synes logoet er megafedt. Visuelt kombinerer det både mediets initialer - KNR står for Kalaallit Nunaata Radioa, hvilket betyder Grønlands Radio - og et ældgammelt grønlandsk kulturfænomen i form af en fanger sejlende i en kajak. Så gøres det altså ikke bedre!

Den helt store publikumsmagnet i KNR på kulturnatten var chancen for at prøve sig som nyhedsvært i tv. Nedenfor er det min kollega Sivert Olsen, som instruerer nogle af de besøgende i, hvordan de skal agere foran kameraet.


Hvad folk ikke ved er, at kameramanden – tyrenakken i forgrunden – faktisk er KNR's IT-chef, Mark (det var så lidt Mark :-)). 

Han har aldrig før stået bag et kamera. Egentlig skulle Mark havde været med os ude at spise. Men han var nødt til at lege kameramand i stedet for.


Tv-studiet er dog rigtigt nok. Det er her den grønlandske version af TV-Avisen – Qanorooq - bliver optaget. Qanorooq udkommer kun på grønlandsk, så jeg kommer aldrig på skærmen. Ikke fordi der er noget i vejen med mit udseende, men fordi der er noget i vejen med mit sprog.

Hvem havde da også troet andet? Slut prut for kulturnatten i Nuuk - og dermed også på dette bloqindlæg. Pas godt på hinanden i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar