Saftige kys i elevatoren

Familiære kindkys, politisk korrekte turistguider og uhøfligt servicepersonale. Intet er, hvad det ser ud til at være, i den russiske hovedstad. 

Jannik foran vores hotel. Det er bygningen i midten. 

MOSKVA: På et øjeblik skiftede stemningen fra hyggelig til vammel. Jovist, jeg havde da bemærket, at der var mindst to årtier imellem de to maend. Og jovist, jeg havde da bemærket, at en sød duft af alkohol hang i luften i elevatoren.

Men jeg troede, at de to mænd var far og søn. Og at den yngste mands kys på den anden mands kind blot havde en familiær karakter. 

Så meget desto mere overrasket blev jeg, da den unge mand pludselig stak tungen i øret paa den ældre, lidt buttede herre med briller, der som reaktion på det saftige kys langt ind i øregangen begyndte at grine nervøst og undskyldende i retning af mig.    

Først da opdagede jeg, at Rikke stirrede stift ud i luften og anstrengte sig for ikke at kigge direkte på de to mænd. 

Den yngre mand trak tungen væk fra sin leg med den anden mands øreflip og smilede bredt til mig med et tandsæt, hvor der mindst manglede fire tænder i formunden. To mørke rander var mejslet dybt ind under den spinkle, unge mands alt for søvnige øjne.

En klar kontrast til den ældre herre med kropsform som en pære, et veltrimmet overskæg og guldringe på mindst to fingre.  

Der var ingen tvivl: Hvad jeg i første omgang troede var far og søn, var i virkeligheden en erhvervsmand på vej op på hotellets 23. etage for i skjul at knalde med den meget yngre og meget hærgede trækkerdreng.

Vores hotel adskiller sig ifølge guidebøgerne ikke fra andre hoteller i Moskva på dette punkt. Hotellet ligger klods op af det hotel, jeg boede i, sidst jeg var i den russiske hovedstad. Og her var en hel etage sat af til at være stripklub til stor fornøjelse for dem, der er til den slags nøgen underholdning.

Politisk korrekte guider
De første dage er mest gået med at slappe af og lege turister. Kreml var hardcore: Efter tre timer og 45 minutters uafbrudt snak sagde guiden, at hun "kun havde fortalt, hvad man som absolut minimum boer vide om Kreml!!!" På det tidspunkt var Rikke ved at dratte om af sult, fordi vi forinden ikke havde fået frokost.

En af de MANGE kirker i Kreml. 

Særlig interessant var det også at hoere guiden i bussen fortaelle om Moskvas historie. Hun havde en imponerende evne til at fortælle alt i samme toneleje. Der var således ingen empatisk forskel på hendes stemme, uanset om hun fortalte, at Stalin sendte millioner af borgere fra Moskva i arbejdslejre, hvor de led en grufuld død, eller at tv-antennen midt i byen måler 500 meter i højden. Imponerende egenskab.

Det var også sjovt at høre, hvordan guiden formåede at snige tankevækkende pointer om historiens ironi ind imellem sætningerne. For eksempel da hun fortalte følgende:

"Her til venstre ser I den bygning, hvor efterretningstjenesten KGB havde til huse under Sovjetunionen. KGB var ansvarlig for overvågning af borgerne og for at mange forsvandt fra deres familier uden nogensinde at vende tilbage. I dag har den russiske efterretningstjeneste til huse i den samme bygning."

Nyt navn - men samme mennesker i samme bygning.

Håbloest umoderne 
En ting er Rikke og jeg blevet enige om: Min frisure er den direkte modsætning til herremoden her i Moskva, hvor det er populært med fladt, glat pandehår, imens nakkehåret helst skal være så langt, at det mindst når skuldrene. Mit stritter foran og er klippet kort til nakken. Håbloest umoderne i Moskva.

En anden ting, der har slaaet os, er, hvor meget lidt hjælpsomme og uhøflige folk er, når de er på arbejde. Nuvel, det er nok ikke verdens mest interessante job at passe på bagage eller lave pandekager til turisterne om morgenen på hotellet. Men derfor behøver man da ikke at fnyse hver gang folk kommer med en bestilling eller afleverer en kuffert, når nu det er ens job at gøre det.

Den ubehøvlede holdning staar i kontrast til, hvor hjælpsomme og elskværdige borgerne er, når de ikke er i arbejdstøjet. Ikke så få gange er folk af egen drift kommet hen i Metroen og tilbudt deres hjælp, når Rikke og jeg forsøger at finde vej på et kort.

Det dramatiske hoejdepunkt 
Ind til videre indtraf turens dramatiske klimaks, da Rikke glemte vores læderpung med kontanter, et visa-kort og kontaktoplysninger til vores forsikringsselskab i en turistbåd, der sejler rundt i floden som løber igennem Moskva.

Rikke på trappen op til en russisk rumraket placeret i Gorky Park. Hvis du kigger godt efter, kan du se den omtalte læderpung. 

En læderpung, som Rikke gentagne gange højlydt har glædet sig over, fordi den både er pæn og samtidig umuliggør, at vi bliver bestjålet (!). 

Vi opdagede tabet ti minutter efter, at vi havde forladt prammen og spænede tilbage for at slå alarm til en aldrende kvinde i billetlugen. Kvinden kunne absolut ikke engelsk. Rikke kom først derhen, og jeg kunne på afstand se min kaereste vifte febrilsk og forklarende med armene foran det lille billetskur.

Da jeg kom til, løftede jeg min rygsæk og pegede i retning af en båd. Det lod til, at kvinden forstod, og en bekymret mine bredte sig over hendes mund, hvor mindst seks af tænderne var af guld. Kvinden stoppede et ungt par, der hjalp til med at oversætte til engelsk.

Alle var meget hjælpsomme. Den aldre kvinde ringede rundt til tre både, der just havde lagt deres vej forbi molen. Rikke pillede undskyldende ved min hånd og bød på mine cigaretter til hele selskabet, imens vi ventede paa, at båden kom tøffende tilbage.

Rikke og jeg havde afskrevet pengene. Der havde cirka været for 1000 kroner rubler i kontanter. Men hvis bare kortene var der, så ville vi være lykkelige.

Kvinden med guldtænderne telefonerede endnu en gang og fortalte et-eller-andet  på russisk, som vi ikke forstod. Det unge par oversatte og sagde, at en af bådene havde ringet til selskabets øverste direktør og fortalt, at de havde fundet en læderpung. Det siger vist noget om, hvor sjældent folk glemmer punge i de både.

Båden pløjede sig igennem bølgerne i snegletempo og var dårlig lagt til, da en ældre kvinde med gul sweater og hvide bukser kom ud og afleverede vores pung.

Stor var vores overraskelse, da vi åbnede pungen og opdagede, at alt stadigvæk var i den. Både kontanter og kort. De unge par afslog vores tilbud om penge som tak for hjælpen, imens den ældre kvinde smilede med alle sine guldtænder, da vi gav hende, hvad der svarer til 100 kroner i rubler.

En tabt pung bliver leveret tilbage med alt sit indhold efter at have været tabt i en turistbåd i Moskva. Set det havde vi ikke regnet med, da vi tog af sted.