I danske ører lyder grønlandsk hakkende og svært. Og det er da også en udfordring for den danske tunge at vænne sig til de mange q'r i det grønlandske sprog. Jeg taler af erfaring.
NUUK: Min kollega flåede høretelefonerne af sig og spyttet stod nærmest ud ad munden på ham. Vi var midt i afviklingen af Radioavisen, og jeg havde just læst oplægget til et indslag op, da han udbrød:
- Du har lige sagt lort i radioen! Hun hedder 'Arnaq' med r - og ikke ’Anaq'. Anaq betyder lort!
Bemærkningen faldt imens mikrofonerne var slået fra, og indslaget blev sendt ud i æteren. Så lytterne blev heldigvis sparet for at høre vores ordveksling efter min pinligt forkerte udtale af en kildes fornavn for åben mikrofon.
Bommert!
Ikke nok med det: Indslaget drejede sig om, at de grønlandske mediers brug af det grønlandske sprog er for ringe. Og den stakkels kilde, som jeg just havde navngivet lort på grønlandsk i radioudsendelsen, er phd-studerende i mediesprog. Altså havde min forkerte udtale i sig selv været en ufrivillig understregning af ekspertens kritik af sprogbrugen i de grønlandske medier.
Dobbelt bommert!
Dansk er på UNESCOs liste over truede sprog, fordi landets befolkning kun tæller seks millioner mennesker. Hvor det for eksempel kan betale sig at synkronisere udenlandske spillefilm til tysk for at værne om sproget, er den danske befolkning så lille, at det slet ikke kan betale sig. Set i det perspektiv er Grønlands cirka 57.000 indbyggere forsvindende lille.
Grønlandsk er også på UNESCOs liste. I modsætning til i Danmark er udfordringerne for det grønlandske sprog dog langt lettere at spotte. Som et levn fra kolonitiden præger dansk fortsat store områder af samfundslivet i Grønland, såsom formuleringen af ny lovgivning, undervisningen i uddannelsessystemet og sprogbrugen i medierne.
For eksempel bringer Grønlands landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG/Grønlandsposten, to versioner af hver artikel i samme avis, ligesom Radioavisen i Grønland også udkommer på to sprog. En version på grønlandsk og en version på dansk. Det samme gælder husstandsomdelte reklamer fra supermarkedskæderne Superbrugsen og Pissifik, ligesom breve fra de offentlige myndigheder også henvender sig til borgerne på begge sprog.
Først dansk, så grønlandsk
Med en stor dansk minoritet i Grønland virker det naturligt med denne tosprogede praksis. Men for mediernes vedkommende fordyrer det ikke blot produktionen, at der skal produceres to ens udgaver af hver historie på hvert sprog. Selve produktionsprocessen går også ud over den grønlandske sprogbrug, fordi teksterne oftest formuleres på dansk først og bagefter oversættes til grønlandsk.
Det betyder, at rytmen i sproget, ordvalget og rækkefølgen, informationerne bliver præsenteret, i første omgang er tænkt på dansk. Og det kan ikke undgå at præge de grønlandske udgaver, fordi sprog knytter sig tæt til en bestemt kulturel tankemåde. De to ting klæber sig til hinanden.
Ifølge mine grønlandsksprogede kollegaer skal de dansksprogede sætninger nærmest vendes på hovedet, når de versioneres til grønlandsk.
Samarbejdet med dem har åbnet mine øjne for, hvor ofte vi på dansk benytter os af metaforer til at slå sproglige smutveje. Udtryk som: ’At stå med håret i postkassen’ kan for eksempel ikke oversættes direkte til grønlandsk, fordi udtrykket i så fald bliver forstået helt bogstaveligt.
Og det ville mildest talt være uheldigt, hvis folk tror, at en politiker rent faktisk står med sit hår viklet ind i postkassen i stedet for, at han blot har svært ved at løse et problem.
På samme måde skal begreber som ’udligningsordning’ skrives ud og forklares, fordi det ikke findes på grønlandsk. Herved bliver et enkelt begreb pludselig til en hel sætning: ”En ordning, der fordeler pengene på retfærdig vis mellem de forskellige kommuner”.
Alt dette betyder, at de grønlandske tekster bliver omkring en tredjedel længere end de danske.
Atomisillinip
Indflydelsen fra andre sprog har også bidt sig fast i det grønlandske sprog - ligesom låneordene ”video” og ”sandwich” på dansk. For eksempel er selve talsystemet på grønlandsk dansk med ordene et, to, tre, fire, osv. På samme måde siger grønlændere: ”Bye” - når de forlader et selskab, hvilket stammer fra amerikanernes tilstedeværelse i landet under Anden Verdenskrig.
Indflydelsen fra andre sprog gælder dog hovedsagligt ”huller” i det grønlandske sprog. Altså ved ord, som ikke indgår i det grønlandske ordforråd i forvejen. Fordi grønlændere i flere århundreder har levet af naturen, er ordforrådet hvad angår dyre- og plantelivet efter sigende meget mere udbygget end på dansk.
Til gengæld er begreber inden for fagdiscipliner som for eksempel ingeniørfaget knap så udbygget på grønlandsk. Hvor vi i Danmark tager for givet, at bøgerne og undervisningen foregår på dansk, har grønlændere ikke samme privilegium, hvis de vil videreuddanne sig efter at have gennemført en ungdomsuddannelse. Store dele af underviserne på de videregående uddannelser er nemlig hentet fra udlandet, og fagbøgerne er også skrevet på dansk eller engelsk, hvor begrebsdannelsen er mere udbygget.
Jeg har et fif til at gennemskue grønlandiseringen af ord fra andre sprog: Prøv blot at putte endelsen 'nip' efter det udenlandske udtryk. Lad mig komme med et eksempel.
En dag diskuterede mine grønlandsksprogede kolleger for eksempel, hvordan ordet 'atommissil' kunne oversættes til grønlandsk. Da jeg i en spøg foreslog ordet 'atomisillinip' sagde en af mine kolleger:
- Ja, det var også det, jeg umiddelbart tænkte.
Det talte og det læste sprog
Få danskere ligger nok søvnløse om natten og spekulerer over, at det danske sprog er på en liste over truede sprog. Og der er da heller ingen grund til, at grønlænderne skulle gøre det på nuværende tidspunkt.
I hvert fald ikke når det gælder det talte sprog. For eksempel har Radioavisens grønlandsksprogede udsendelser markant flere lyttere, end de dansksprogede pendanter. Ifølge målgruppeanalyser lytter op mod 78 procent (!) af befolkningen til de grønlandske nyhedsudsendelser, mens kun 10-20 procent lytter til de dansksprogede udsendelser.
På samme måde lader grønlandsk også til at være et langt mere levende og brugt sprog i hjemlandet i forhold til i de andre arktiske egne i Canada, Alaska og Tjukotka, hvor der også lever oprindelige folk i dag.
Modsat det talte sprog tyder det læste sprog til at være mere under pres i Grønland. Den dansksprogede del af KNR’s hjemmeside har markant flere besøgende end den grønlandske, ligesom jeg endnu mangler at møde eller høre om en grønlænder, der udelukkende læser de grønlandsksprogede artikler i aviserne.
- Det er meget lettere at læse på dansk, lyder forklaringen.
Færre bogstaver
I danske ører lyder grønlandsk hakkende og svært. Men faktisk indeholder alfabetet færre bogstaver end det danske. Bogstaverne æ, ø, å, f, x, z og h findes nemlig slet ikke i det grønlandske sprog. En enkelt undtagelse er det grønlandske låneord fra det danske ord hest. 'Hesti', hedder det på grønlandsk.
Ikke nok med færre bogstaver – rent fonetisk bruges flere af de tilbageværende bogstaver også synonymt med hinanden: Bogstavet 'p' udtales som et 'b', bogstavet 't' som d', og bogstavet 'k' udtales som et 'g'. Det betyder, at navnet på kommunernes landsforening i Grønland, Kanukoka, udtales [ganugoga], fordi k'erne betones som g'er.
Min kæreste Rikke undrer sig over, hvorfor nogle bogstaver har enslydende fonetiske lyde, når nu selve alfabetet er importeret fra vesten. Hvorfor ikke fastholde de fonetiske lyde som knytter sig til hvert enkelt bogstav i stedet for eksempelvis at bruge lyden af et ’d’ ved bogstavet ’t’?
Jeg kan ikke svare på det spørgsmål. I øjeblikket overvejer jeg at sende det spørgsmål ind til ”Sproghjørnet” på P1.
Q er konge
På grønlandsk er bogstavet 'q' konge og noget ganske særligt. Og det er en væsentlig forklaring på, hvorfor sproget lyder hakkende i danske ører.
På grønlandsk hedder bogstavet ikke [ku] som på dansk, men [gra]. Og 'q' udtales ligesom g'et forrest i ordet graffiti på dansk, hvor du henter gr-lyden allerdybest nede bag drøblen, så det giver et lille smæk i svælget.
Dertil kommer en række bogstavkombinationer skal udtales på helt særlige måder, men det bliver vist for teknisk at komme ind på i denne omgang.
Sprognorm og dialekter
Ligesom min kærestes nordjyske bedstefar på 97 år kan have svært ved at forstå mit kjøvenhavnske sprog, er der også store forskelle på de grønlandske dialekter.
Vestgrønlandsk er sprognormen. Men udtalen af øst- og nordgrønlandsk kan adskille sig så meget fra vestgrønlandsk, at selv mine grønlandsksprogede kolleger kan have svært ved at forstå kilderne. Og så er det jo virkelig op ad bakke for os, der ikke har grønlandsk som modersmål.
En ting er dog sikker: Du skal være ekstrem opmærksom på, hvordan de enkelte bogstaver påvirker udtalen, hvis du prøver kræfter med grønlandsk. Erfaringer viser, at det kan gå grueligt galt, hvis du for eksempel glemmer bogstavet 'r' i navnet Arnaq.
Og dét vil bogstaveligt talt være noget lort.
Opslag
det er ikke "Atomisillinip" det er Atommisiileq!
SvarSlet