Jehovas vidne i julemandens hjemland

Grønland er nok mest kendt for at være julemandens hjemland. Men hvor de fleste danskere griner højlydt og hovedrystende, når udlændinge nævner Den Lille Havfrue - så knytter der sig en særlig stolthed over julemanden her i Grønland.

NUUK: Hos Grønlands Radioavis bragte vi en dag historien om, at den islandske julemand beroligede landets børn om, at han nok skulle komme ud med julegaver, selv om landets økonomi er knækket itu på grund af alt for risikovillige pengeinstitutter og finanskrise.

Som et kuriosum valgte oplæseren af den danske udgave af udsendelsen afslutningsvist at sige, at det ikke havde været muligt at få en kommentar fra den rigtige julemand. Altså ham her i Grønland. Sådan blev det ikke i den grønlandske udgave.

Tidligere finansminister som leadguitarist

Forestil dig forhenværende finansminister Mogens Lykketoft spille leadguitar i et rockband, imens hober af unge hopper rundt ved scenekanten og tager billeder med mobiltelefoner af begejstring. Hvis du overfører situationen til grønlandske forhold, var det ikke desto mindre det, jeg oplevede fredag i Kulturhuset Katuaq, Nuuk.

NUUK: Rockbandet på scenen hedder Sume, og leadguitaristen er Per Berthelsen. Han har tidligere været landsstyremedlem for finanser, hvilket i Danmark ville svare til finansminister. Du kender nok bedre hans steddatter, smukke Julie Berthelsen, som skal være vært ved dette års Melodi Grand Prix i Danmark. Familien Berthelsen er en slags Kennedy-klan her i Grønland, fordi den tæller så fremtrædende personligheder.

Per Berthelsen er ikke den eneste grønlandske toppolitiker til koncerten i Katuaq. Hvem de andre er, vender jeg tilbage til senere.

Besøg af Rikke - et fotoalbum

Min kæreste Rikke kom på besøg i Nuuk i november, hvor  vi tog en del billeder. Nedenfor kan du blandt andet se billeder fra en vandretur op ad fjeldet Lille Marlene og en sejltur til bygden Kapisillit. Du kan se billederne i et større format ved at klikke på dem.

Billeder fra Rikkes besøg i Nuuk

Søndag d. 8. november - på min storebror Jespers fødselsdag - tog Rikke, Mads, Anja og jeg en tur op på fjeldet Lille Marlene. Her er vi et lille stykke oppe ad fjeldets side. I baggrunden kan du skimte selve Nuuk.

Spøgelser i arkivet

På en sen aftenvagt fortæller en kollega mig, at det spøger i redaktionens arkiv. Kollegaen ved, hvad hun taler om. Indtil for nyligt var hendes egen bopæl nemlig hjemsøgt.

NUUK: Jeg har verdens modigste kollega. Hun tror på spøgelser – men er ikke bange for dem. Dørene knirker på mystisk vis i hendes hjem, hvor hendes hund kan finde på at gø uden grund. Og hun har oplevet knive dratte ned fra bordet af sig selv og stå lodret op i luften fra køkkengulvet. Spøgelserne er alle vegne - selv i arkivet ved siden af redaktionen, røber min kollega.

Spøgelseshistorier er i høj kurs på disse kanter af verden. Et populært, men nu forhenværende tv-program for unge ved navn ”Den røde sofa” havde altid spøgelseshistorier med i udsendelsen. Og min kollegas voksne datter ringer nogle gange for høre sin mor læse spøgelsesfortællinger op fra bøger.

Det rigtige Grønland

Hvad er 'Det rigtige Grønland'? Det spørgsmål har flere gange undret mig, og svaret lader ikke at være ligetil.

NUUK: Det er lørdag, og min kæreste Rikke og jeg er på sejltur sammen med vores to venner; Mads og Anja. Turen går til bygden Kapisillit, to timers sejlads nordøst for Nuuk. Luften er kold og bider i næseborene. Sneen ligger i plamager ned langs fjeldene. Og turkisblå isbjerge driver rundt i fjordene. En pige først i 20'erne er guide. På vej til bygden spørger jeg hende, om vi kommer til at opleve 'Det rigtige Grønland' i dag?

Trods mine forsøg på at vippe indforstået med øjenbrynene – som om hun og jeg har en fælles hemmelighed om, hvad det betyder – udløser mit spørgsmål blot endnu et spørgsmål: ”Hvad mener du med det?”

Danske myter om Grønland

Grønlændere er evigt smilende eskimoer i nationaldragter. De bor i igloer og kører rundt på hundeslæder eller sejler i kajakker. Sådan lyder nogle af de danske myter om Grønland, jeg er stødt på efter at have bosat mig i Nuuk.

Myte 1: Grønland er DK

En dag stod jeg nede i Nuuk Kredsret. Da en dansk mand hørte, at jeg var journalist, sagde han, at jeg burde lave en historie om, hvor bøvlet det var, at han skulle sende en-eller-anden ansøgning til Ilulissat (en by 550 km nord for Nuuk). Hvordan det kan komme bag på ham, at der er længere mellem byerne i Grønland end i Danmark, er mig stadigvæk en gåde.

På samme måde giver det heller ikke mening at brokke sig over, at grøntsagerne er dyrere i supermarkedet, at gennemsnitslønnen er lavere, eller at her er koldere om vinteren end i Danmark (!). At komme her og dømme ting efter danske standarder giver på en lang række punkter slet ikke mening. De skal i stedet forstås på grønlandske præmisser.

Så det lyder måske banalt, men Grønland er ikke Danmark - Grønland er Grønland.

Hvor ligger hvad? Se Nuuk fra oven

Se et kort over de steder jeg har nævnt i min blog. For eksempel min vakantbolig, KNR, Mads & Anjas lejlighed og svømmehallen Malik. Som bonus til diverse børneforældre har jeg markeret Julemandens Postkasse. Og har endda et link til Julemandens hjemmeside - ja, sådan én har han!

Hvis du ikke selv kan finde ud af at bruge kortet (det er ikke så svært), har jeg lavet en lille brugsanvisning nedenfor.

"Alaaaaaaaaaarm!"

Læs hvordan det gik, da Jannik deltog i en turnering i firma-volley sammen med kollegerne fra KNR. Det endte med en masse blå mærker.

Bedst som vi tror, at der venter os grønlandshistoriens største røvfuld i volleyball, begynder et eller andet at bippe løs i frakken hos en af vores modstandere. Frakkens ejermand løber resolut op til publikumspladserne, flår en elektronisk dims ud ad inderlommen og vifter febrilsk løs med den over hovedet på sig selv.

”Alaaaaaaaaaaaaaaaaarm!”, råber han. Straks forsvinder det meste af modstanderholdet ud af hallen, og efterlader banen på den anden side af nettet næsten tom. Mit hold begynder øjeblikkeligt at juble!

Det er fredag aften, og jeg er til firma-turnering i volleyball i Godthåb Hallen. KNR er stillet op med to hold, der hver skal spille tre kampe. Lige nu ser mit hold ud til at vinde tredje og sidste kamp. Vores modstandere bliver nemlig diskvalificeret, hvis ikke de kan mønstre seks spillere til tiden. Og lige nu står der blot tre spillere på den anden side af nettet.

Tilbud: ”Tag 1 stk. kun 19,95”

Læs om komiske tilbud i grønlandske supermarkeder. Hvis man ser på udsalgsskiltene med danske briller, vel at bemærke. Noget er dyrt, andet er billigt.

Set med danske øjne er der mange absurde tilbud i Nuuks supermarkeder. Overskriften på dette blogindlæg henviser til sådan et, som fik mig til at klukke af grin i butikkens grøntafdeling. For havde tilbudsskiltet stået i et dansk supermarked, havde kunderne kigget sig over skulderne efter et skjult kamera. Og troet, der var tale om en spøg.

Med til historien hører, at personalet selv havde skrevet, hvor mange eksemplarer, kunderne ku' hive ned i indkøbskurven af den pågældende varer. Resten af teksten på skiltet var trykt på forhånd. Og for at fange kundernes opmærksomhed, havde butikken altså skrevet ”1 stk.”. I Danmark havde personalet uden tvivl skrevet ”Tag 4 stk. kun 19,95”. Eller slettet ordet ”kun” for ikke at latterliggøre kunderne. For der var hverken tale om en vandmelon eller en eksotisk frugt, som danske forbrugere er villige til at betale en flad tyver for.

Hverdagen i Nuuk

Læs hvilket indtryk Jannik har af hverdagen i Nuuk efter godt to uger i byen. Indlægget er det første, hvor læserne har bestemt, hvad emnet skal være via en afstemning øverst til højre på bloggen.

Kælke og snescootere står utålmodigt foran flere huse her i Nuuk. De virker som forvarsler om, hvad der på vej. Ligesom Noahs ark venter de blot på, at nedbøren fra oven skal løfte dem op fra jorden, så de kan transportere deres ejere ned ad kælkebakker eller rundt i byen.

Synet af Store Malene, fjeldet Ukkusissat, ved siden af byen virker også som et timeglas, der tæller ned til den vinter, som står foran os. Langsomt, men sikkert, bevæger grænsen mellem fjeldets hvide top og de brune og grå klippesider sig nedad. Næsten dag for dag. På et tidspunkt bliver gaderne og husene dænget til med sne – og så kan jeg ikke gå til arbejde og må i stedet køre med bus nummer 2 fra min bolig i Nuussuaq.

I disse rammer udspiller min hverdag sig. Umiddelbart er den ikke meget anderledes end i Danmark: Jeg står op, går på arbejde, taler med kolleger og kilder, går til redaktionsmøder, handler ind, laver mad, læser en bog eller ser fjernsyn og går derefter i seng. Ikke den store forskel. Men det føles stadig som om jeg er på feriekoloni. Alting er endnu meget nyt og spændende. Derfor er der også en hverdag, som udspiller sig omkring mig. Og som jeg endnu ikke helt føler mig som en del af.

Rensdyrlorte dårlige undskyldninger

Læs hvordan det gik, da Jannik tog på rensdyrjagt med to kolleger i Præstefjorden. I den sidste ende lykkedes det at nedlægge noget - men dog ikke noget de er stolte af.

Pust, gisp og støn! 200-300 meter længere oppe ad den stejle skråning venter Mikkel og Asger tålmodigt på mig med hver deres riffel. Mikkel er min redaktør hos Grønlands Radioavis, og Asger er gift med vores webredaktør. Vi har været tidligt oppe og er i Asgers båd sejlet ud til Præstefjorden for at plaffe rensdyr.

Fjorden ligger cirka to timers sejlads fra Nuuk. En gul sol skinner. Himlen er lyseblå med hvide streger. Og der er store grå sten og rødbrune buske hele vejen op ad skråningen. Enorme plamager af mos ligger som skræl på appelsiner over klipperne. Den regn, der er faldet tidligere på ugen, risler ad dybe furer fra toppen af fjeldet ned til fjorden, hvor Asgers båd ligger til anker. Flere steder er furerne spejlblanke som alufolie, fordi den flydende væske er frosset til en hård overflade. Det knaser også under støvlerne, når vi træder i de frosne buske. Små blåbærplanter titter frem hist og her.

Jeg kan kun se de to andre i frøperspektiv. De er tydeligvis mere garvede end mig til at færdes i det vilde terræn. Så jeg er med det samme sakket bagud. Suk!

Mit første indslag

Her kan du komme til at høre Janniks første indslag hos Grønlands Radioavis. Det var lidt af en udfordring at lave indslaget, fordi en del af ordene skal udtales på grønlandsk.

Mellemlanding i Kangerlussuaq

Læs hvordan det gik, da Jannik tog af sted til Grønland. Forude venter en masse spændende oplevelser, men afskeden med Rikke og brormand var trist. Blogindlægget er skrevet under en mellemlanding i Kangerlussuaq.

Sneen ligger som flormelis på æbleskiver over fjeldene, der omgiver lufthavnen i Kangerlussuaq. Gennem cafeteriets kolde glasrude kan jeg se næsten hver en sprække i de massive stenblokke på den anden side ad landingsbanen, fordi den hvide pulversne fremhæver hvert et hak i klipperne. Her har jeg siddet og ventet på mit fly til Nuuk i tre timer. Omkring bordet ved siden af mig sidder to tydeligvis jydske par og spiller Whist. En fornuftig måde at få tiden til at gå på, nu da vores fly er forsinket.

Seneste melding fra højtaleren er, at flyet letter om tre kvarter. Egentlig skulle det være lettet for en time siden. Måske var det dét en kommende kollega hentød til, da hun i spøg kaldte Air Greenland for 'Maybe Airlines'.